Tomme bygninger og nye jobs

Moderniseringen af planloven skal understøtte regeringens mål om at skabe vækst og udvikling i hele landet, bl.a. ved at fjerne barrier for udvikling, og ved at afsøge nye potentialer i erhvervsudviklingen.

Men hvordan kan kommunerne tiltrække flere virksomheder til landdistrikterne, hvor der bliver færre borgere og antallet af tomme produktions- og institutionsbygninger stiger?

Med støtte fra Landdistriktspuljen under Erhvervsministeriet, har BARK Rådgivning udarbejdet en guide til hvilke typer af virksomheder og brancher, der trives i landdistrikterne. Og hvordan den eksisterende bygningsmasse kan indgå i erhvervsudviklingen.

Guiden kommer med anbefalinger til en helhedsorienteret tilgang til erhvervsudvikling i landdistrikterne, der kombinerer traditionel erhvervsrådgivning med en bredere tilgang til virksomheders og iværksætteres behov.

Guiden er udviklet på baggrund af 10 cases på virksomheder, der allerede er placeret i funktionstømte bygninger i landdistrikterne, samt interviews med kommuner, eksperter og interesseorganisationer på feltet.

Læs mere og download guiden her.

Til morgensamlingen vil Mads Christian Bundgaard, sociolog og rådgiver i BARK Rådgivning, formidle guidens anbefalinger og de udfordringer og muligheder, der findes for at skabe nye jobs i tomme bygninger. Derudover vil kontorchef Christina Berlin Hovmand fra Erhvervsstyrelsen, holde et kort oplæg om planlovsændringernes betydning for landzoneadministrationen.

Morgensamlingen er del af en række på fem, som sætter fokus på den nyeste viden om yderområdernes fremtid. Den gennemføres i et samarbejde mellem BARK Rådgivning og Bygningskulturens Hus. Det er gratis at deltage.

TILMELDING

Morgensamling 20. sep.
  • Dato:
  • Tid:
  • Sted:
  • Arrangør:
  • Pris:
  • Kontaktperson:
  • 20. sep. 2017
  • 8.00 - 9.00
  • Bygningskulturens Hus
  • Bark Rådgivning og Bygningskulturens Hus
  • Gratis
  • Tim Jensen
Tomme bygninger og nye jobs
20.09.2017
8.00 - 9.00

Morgensamling er en række af korte morgenforedrag, der hurtigt opdaterer dig på tung læsning som lovgivning, reglementer og forskning, mens du nyder din mælkeskummende morgenkaffe.