Den ideelle by – Erfaringer fra restaure- ringen af Christians- feld
03.06.2014
16.00 - 18.30
_MG_0370_1 kopi

Den ideelle by – Erfaringer fra restaureringen af Christiansfeld

Til efteråret afsluttes Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt: restaureringen af den sønderjyske by Christiansfeld.

Christiansfeld blev oprindelig grundlagt i 1773 af brødremenigheden Herrnhutterne fra Tyskland, der på invitation fra den danske konge, rejste til Danmark og fik etableret byen på bare 10 år. Brødremenigheden var driftige folk og dygtige håndværkere, og Christiansfeld er et af de tidligste eksempler i Danmark på en egentlig byplanmæssig helhedstænkning.

Bygningerne står i dag, som da de blev opført for mere end 200 år siden med gule mursten, røde tegltage og små byhaver, og som bygningsarv og kulturmiljø er Christiansfeld både i dansk og international sammenhæng enestående.

Arbejdet med at restaurere Christiansfeld har været ca. 12 år undervejs, og budgettet på ca. 225 mio. kr. vidner om, at alle sejl har været sat til. Den 3. juni åbner Bygningskulturens Hus fotoudstillingen ”Brødrebyer” af fotograf Ole Akhøj om Brødremenighedens bebyggelser i hele verden for at fejre afslutningen på dette storstilede restaureringsprojekt.

Vi åbner udstillingen med en vidensdeling fra flere af projektets hovedpersoner, der kommer og fortæller om deres erfaringer med restaureringen af Christiansfeld.

Program

Kl. 16-17

/ Programchef Christian Andersen, Realdania
Velkomst og visioner – Om motivationen bag gennemførelsen af Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt


/ Professor Carsten Thau, Kunstakademiets arkitektskole
En tro mejslet i sten – Om Herrnhutternes bygningskultur 


/ Chefbygherrerådgiver Johannes Møller, Kuben Management
Usynlige installationer – Om de særlige udfordringer ved at restaurere Christiansfelds bygningsarv


/ Landskabsarkitekt Torben Schönherr, Schönherr
Den ideelle by – Om kvaliteterne ved Danmarks første haveby


/ Bygningskonstruktør Peter Buchholt Petersen, Jørgen Toft Jessen Tegnestue
En god proces – Om at styre et projekt, der varer i 12 år  


/ Fotograf Ole Akhøj og arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld
Et globalt fællesskab – På rundtur til Herrnhutternes byer fra Grønland til Afrika

 

KL.17-18.30

/ Drinks og åbning af udstillingen ”Brødrebyer” af fotograf Ole Akhøj

 


Name is mandatory


Your email will not be published.


Mobile or land-line

Fields marked with a '*' are mandatory

 

  • Dato:
  • Tid:
  • Sted:
  • Arrangør:
  • Pris:
  • Kontaktperson:
  • 3. jun. 2014
  • 16.00 - 18.30
  • Bygningskulturens Hus
  • Bygningskulturens Hus
  • Gratis
  • Ida Christoffersen