9:58 / 12. april 2013
Vikingeskibshallen

Ved Roskilde Fjord ligger Erik Christian Sørensens vikingeskibshal fra 1967-68. Hallen danner ramme om udstillingen af fem vikingeskibe fra Skuldelev og viser en kulturhistorie og håndværkstradition inden for det maritime håndværk.

Hallen blev fredet som bygningsanlæg i 1997. Fredningen var bl.a. begrundet i bygningens helhedskarakter, landskabelige placering  og arkitektoniske egenskaber. Hallen er et eksempel på brutalistisk sen-modernistisk betonbyggeri i Danmark, der er inspireret af samtidige udenlandske arkitekturstrømninger. I fredningen blev der lagt vægt på, at hallen forener konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur.

Bygningens ydre er domineret af tydelige markeringer af overgange. De brede gavlpartier med udhæng er stort dimensioneret i forhold til bygningens udstrækning. I gavlen opleves spændingen mellem den tunge brede betongavl og de spinkle betonsøjler. Betonen og bygningens tektoniske opbygning giver på en gang et modspil til vikingeskibenes trækonstruktioner samtidig med, at den understreger den tektonik, der ligger i bådene.

Bygningens indre består af en stor åben hal, hvor de fem Skuldelev skibe er udstillet. Hallen udgør forskellige niveauer med gangbaner, der giver den besøgende mulighed for at opleve bådene i deres helhed og som ren form samtidig med, at man har kig til bådenes konstruktionsdetaljer. Bådene er placeret på søsten og giver mulighed for at opleve bådene fra alle sider. Hallen har store glaspartier mod nord og syd. Glaspartierne er udstyret med kraftige lodrette lameller, der regulerer dagslyset. Lyset i hallen giver den besøgende mulighed for at se bådene på flere niveauer. Lyset fra den nordvendte facade fremhæver bådenes form og ved kig mod nord opleves vikingeskibene som silhuetter svævende på fjorden.  Ovenlyset, der strømmer ind mellem de tværgående betonbjælker, lader bådenes konstruktionsdetaljer træde frem.

Vikingeskibshallen har på en gang en grovhed og noget forfinet over sig. Det forfinede kommer til udtryk i aftegningerne af træ i betonforskallingen i de tynde betonskiver, som danner bygningens øverste del og i de mange detaljer og overgange. Grovheden sætter sig igennem i den måde, hvorpå bygningen insisterende er placeret i landskabet midt i deltaet, hvor den er i en dialog med horisonten i kraft af de horisontale betonelementer.

Bygningens betonkonstruktion er sårbar overfor den salte fjord og har som følge heraf gennem flere år været i dårlig forfatning. Betonen krakelerer og skaller af, og der er fugt og saltindtrængning i betonsøjlerne. Netop nu er der en undersøgelse i gang med støtte fra Realdania og i samarbejde med Vikingeskibsmuseet, Teknologisk Institut og arkitekt Henrik Terkelsen fra Erik Møller Arkitekter, der skal undersøge, hvordan man sikrer bygningens betonkonstruktioner og bygningsflader, så bygningen fortsat kan danne en med- og modspillende ramme omkring udstillingen af en kulturhistorie og en del af den maritime håndværkstradition.

 

 

 

 

 

Fotografier og tekst af Laura Boelskifte

 


Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen

Arkitekt MAA

Læs alle Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen s indlæg

Følg bloggen via RSS