12:17 / 29. september 2014
Hobro Kirke

Hobro Kirke er tegnet af Gottlieb Bindesbøll. Den nuværende kirke blev indviet i 1852. Før Bindesbølls kirke blev opført, lå der på den hævede bakketop i Hobro en gammel middelalderkirke opført i kampesten. Den blev imidlertid nedrevet i 1848, da den var i dårlig stand og nedstyrtningstruet.

Bindesbølls kirke er på flere måder særlig for sin tid. Tårnet er atypisk placeret mod øst over koret og bliver en tydeligere del af byen, som det vender ind mod. Hobro Kirke repræsenterer Bindesbølls fascination af det gotiske formsprog, samtidig har kirken dog ikke en fuldstændig klar stilistisk retning, men udgør snarere en rig sammensætning af inspirationskilder fra såvel mange tider som steder. Pinaklerne i gavlene er inspirerede af en tilbygning til Roskilde Domkirke, og murværkets opstribning i gule og røde teglsten række tilbage til den byzantinske arkitektur fra Grækenland, og det indre kirkerum fremstår med en plastisk formet og sluttet karakter mere som et antikt romersk rum end om gotikkens kirkerum. På hver side af hovedskibet er placeret tre karnapper. Karnapperne udgør en slags ’falske’ sidekapeller, som ikke rigtigt hører hjemme i gotikken. Karnapperne har dog deres berettigelse, idet de tager trykket fra det høje hvælv i hovedskibet, og samtidig lader det høje himmellys slippe ind i kirkerummet gennem det spidsbuede vinduer, der rækker op over tagfoden. På den måde former karnapperne også det indvendige rum til andet end et regulært rektangulært rum. De store lysfyldte nicher binder væg og hvælv sammen.

Den nuværende loftsdekoration er udført i 1994 på baggrund af en tegning af Bindesbøll i kirkens forrum. Her var den ultramarineblå dog endnu mørkere og anvendt i forrummet. Bindesbøll endte med at få lavet en mere spinkel og lys dekoration i loftet, som dog allerede forsvandt i 1871 på grund af fugtproblemer. Ved en restaurering af kirken i 1931 blev hele kirkens indre beklædt med et groft, gråligt pudslag. I 1994 blev kirken atter restaureret af arkitekten Poul Brøgger, som førte kirken tilbage til et udtryk, der i højere grad stemmer overens med det oprindelige forlæg fra Bindesbølls hånd. Loftsmønstret fra det oprindelige udkast til forrummet blev i den forbindelse tilpasset hovedskibets hvælv og tonet en smule lysere for ikke at blive for dominerende i forhold til mosaikken i koret. I Bindesbølls oprindelige udkast til kirken, der fortsat hænger i forrummet, var korets bagvæk udsmykket med et stort vægmaleri med måltidet i Emmaus. Menigheden endte dog med at genbruge alterbilledet fra den gamle kirke. I 1952 erstattedes dette med en mosaik af Joakim og Johan Thomas Skovgaard, som fortsat hænger der.

 

 

 

 

 

Fotografier og tekst: Albert Algreen-Petersen


Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen

Arkitekt MAA

Læs alle Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen s indlæg

Følg bloggen via RSS