16:03 / 5. november 2012
At bygge er at bo

Den tyske tænker Heidegger siger at det moderne menneske er hjemløs. Ikke boligløs som at være foruden et tag over hovedet. Men hjemløs som tabet af evnen til at bebo verden. Måske er kan en øget bevidsthed om sansernes betydning være med til at placere os i verden igen?

Heidegger taler om hjemløshed i sin forelæsning ”Tænke Bygge Bo”. Hans pointe er, at det at bebo verden ikke kun handle om at rejse bygninger og gøre bygningsværker tilgængelige for mennesker. At bebo verden handler om en fundamental måde at være til stede i verden på, at forholde sig aktivt til den: At bygge den, siger han, med henvisning til det aktive verbum: at bygge.

Heidegger siger, at lastbilchaufføren bebor vejen, selv om han ikke bor på den. Han siger at arbejdersken bebor skinneriet selv om det ikke er der, hun har sin bolig. Lastbilchaufføren og arbejdersken bebor verden gennem deres arbejde med vejen, med garnet, med tingene og rummet. De bearbejder verden og gør den til deres. I arbejdet opløses forholdet mellem dem og verden.

Han siger, at vi har mistet denne evne til at bygge verden og derfor bebor den. At vi har glemt at bygge ikke kun er et middel til at skabe boliger, men at bygge i sig selv er at bebo. I dag bygger vi store bygninger og gigantiske værker. Men vi bebor dem passivt, og derfor er vi hjemløse. Kløften mellem verden og os er blevet stor.

Måske kan Heideggers ”Tænke Bygge Bo” inspirere til en anden mere menneskelig tilgang til verden? En tilgang, som ikke adskiller mennesker og verden, men føjer dem sammen på ny? Gennem nye relationer, ikke kun gennem sproget, som Heidegger var optaget af, men gennem sanserne og sansernes evne til at bygge bro mellem sted og mennesket?

Kulturgeografen Paul Rodaway siger eksempelvis, at geografi ikke kun er konstitueret af verificerbare koordinator, men af sanser og af kultur. Rodaway gennemgår i sit værk Sensuous Gepgraphy (1994) sansernes forskellige karakterer. Lugt, smag og berøring som passive kropslige sansekvaliteter, synet og hørelse som mere aktive og distancerede i perceptionen, og derfor mentalt orienteret, som Rodaway beskriver det. Rodaways idé er, at disse sanser underbygger perceptionen, idet der her modtages information, som bevidstheden bruger til at identificere og associere med. Hans sanselige stedsgeografi har derfor en dobbeltbetydning: Det refererer til sanserne, men det referer ligeledes til den engelske term ‘making sense’, skabe mening i. Hermed forstås sanserne som ledet mellem perceptionen og den kulturelle geografi (1994:3-5).

Når Heidegger siger, at et sted ’stemmer os’, så betyder det, at det gør noget ved os. Sætter os i en bestemt stemning eller humør. Men det er ikke kun stedet, der stemmer os som et instrument. Vi gør også noget ved stedet qua den måde, vi sanser det på, og – mere præcist – gennem den sensibilitet, vi bruger, når vi sanser.

Jeg tror, at sanser og en øget bevidsthed om de mangfoldige og skæve måder, der kan sanses på – også som ‘making sense’ – kan være en måde at opbygge en anden tilgang til stedet og til verden, end den passive og fremmedgjorte, som har præget moderne tækning. Sanserne placerer os med vores krop i verden og skaber den konstante udveksling, som Heidegger så som kimet til at bebo den. Stedsans bygger bro mellem os og verden.

Læs Heideggers Tænke Bygge Bo her


Mette Mechlenborg

Projektchef, ph.d. i moderne kultur

Læs alle Mette Mechlenborg s indlæg

Følg bloggen via RSS