8:44 / 13. december 2012
Bjerget – en tidslomme i København

”Bjerget” hedder det lille kvarter, der læner sig op af Grundvigskirken i Bispebjerg i København. Et passende navn fordi bygningerne ligner en let skråning af gulgrå sten, der fører øjet frem mod det bjergmassiv, som den monumentale kirkebygning udgør på toppen af Bispebjerg bakke.  Ligesom det er tilfældet med kirken, forener kvarteret det jordnære, simple og danske, de gule mursten, de røde tegl og det funktionalistiske formsprog, med noget ophøjet og storslået, de himmelstræbende facader, de lange kig og de store åbne pladser. Bjerget er en helhedsplanlagt og gennemtænkt bydel, stramt disponeret og præget af de idealer, der formede dansk arkitektur i perioden 1920-1940. Selvom der er tale om både park- stok-, karré- og villabebyggelser, er formsproget så entydigt, at man tydeligt fornemmer den rene og klare tanke bag, ligesom man gør det med P.V. Jensen Klints Grundtvigskirke.

Der er stadig en stemning i kvarteret, som transporterer en helt tilbage til 1930’ernes København.  Til en tid hvor Stauning og socialdemokraterne regerede og hvor byens værtshuse var en forlængelse af ens bolig. Og hvor man havde drømme om at funktionalismen skulle ændre verden ved at erstatte de uhumske baggårde med lyse, åbne og enkle boliger, som dem der blev bygget på Bjerget. Det er det bygningskultur kan, når bygninger får lov til at beholde deres særpræg – føre os tilbage i tiden og give os fornemmelsen af, at fortidens skæbner ligger i murstenene og kan tale direkte til os.

Bygningerne i området er udpeget som bevaringsværdige i Københavns kommuneplan, men de er ikke dækket af en bevarende lokalplan, hvilket reelt betyder, at de ikke er beskyttet. Et kvarter som bjerget, hvor selv de mindste detaljer er udført med omtanke og øje for helhedsindtrykket og stedets særlige ånd, er meget sårbart overfor selv små ændringer. Et fromt ønske er derfor, at Københavns Kommune får udarbejdet en lokalplan for området – måske allerede i det nye år.