9:19 / 25. september 2013
Astronomisk Observatorium Brorfelde

Astronomisk Observatorium Brorfelde blev opført for Københavns Universitet i perioden 1953-1964 og er tegnet af arkitekt, professor og kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob med landskabelig bearbejdning af landskabsakitekt Georg Georgsen. Gottlobs bygningsanlæg og Georgsens landskabselementer blev fredet i 2010, samtidigt med at også Observatoriebakken blev fredet af Naturstyrelsen. Fredningerne begrundes med tilstedeværelsen af det unikke og velbevarede arkitektoniske anlæg, den indlevede landskabelige bearbejdning og tilpasning, Observatoriebakkens unikke natur som en del af det samlede morænelandskab samt ikke mindst for at sikre nattemørket, da området er et Danmarks mørkeste!

Kaj Gottlobs murede bygninger udspringer af en funktionel, dansk byggetradition, hvor den røde teglsten og tagfladerne med røde vingetegl er de bærende elementer i det afklarede udtryk. De murede bygninger trykker sig ned i landskabet og bygningernes afdæmpede udtryk samt variationen i brugen af sadel- og valmtage, afhængigt af bygningens placering i for hold til grundens koter, signalerer, at bygningerne underlægger sig landskabet og naturen. Bygningsanlægget består af en Værkstedsbygning med et markant montagetårn hvor kikkerterne er bygget, en Hovedbygning, der indeholder tre fløje; en professorfløj med bolig til professoren, en studenterfløj med studiekamre, og en fløj med forstue, opholdsrum, bibliotek og kontorer. Herudover er der opført fem funktionærboliger og øverst på bakken ligger anlæggets hovedbygninger; de fire observatoriekupler, som skiller sig ud fra anlæggets øvrige bygninger ved ikke at være opført i røde teglsten. Mens boligerne er beskedne og afdæmpede i udtrykket, er der i hovedbygningen og værkstedsbygningen en ekspressivitet i såvel sammensætningen af klare bygningsformer i hovedgrebene som i bygningsdele og detaljering. Alle teglbygningerne trykker sig ned i landskabet, og deres røde tage underlægger sig de halvrunde og buede observatoriebygninger med kampestens sokler og metalinddækkede kupler øverst på bakken.

Man ankommer til observatoriet gennem en markant indkørsel med høje, tykke bøgehække og kampesten. Herfra bugter Georg Georgsens vej sig gennem landskabet og leder én op på bakketoppen til observatoriebygningerne. Vejen er nænsomt anlagt i landskabet så den følger koterne. De forskellige bygningsvoluminer lægger sig langs vejen mod syd, med stor følsomhed for bakken. Udenom hver bolig er der en jordvold anlagt som et cirkelslag med en udvendig diameter på 40 m. Voldens sider er beplantet med dobbelt-tjørnehække. Hækkene giver læ for blæsten her på bakketoppen, hvor der ikke måtte plantes træer. Samtidig slører hækkene lyspåvirkningerne fra boligerne. Hvert sæt hække er afbrudt to steder, dels ved en smal indgangspassage mod nord og dels mod syd i husets længde. På denne måde sikres udsigten over landskabet.

Gottlobs bygningsanlæg har fundet vej til Brorfeldebakken på grund af de særlige naturforhold. Georg Georgsens landskabelige bearbejdning udtrykker en følsomhed og forståelse for bakkens vilde natur. Georgsens landskabsbearbejdning lader ingen tvivl stå om, hvor havernes og vejens kultiverede natur møder bakkens vilde natur. Det er tale om en meget fin og indlevet bearbejdning af såvel arkitektur og natur, og overgangen mellem bygning, have, vej og natur er præcis, indlevet og følsom.

I 1996 flyttede hele staben på observatoriet ud af bygningerne. Observatoriet er i dag stort set tømt for funktion og bygningerne står tomme og venter på ny anvendelse. Det bliver spændende at se, hvordan observatoriet vil blive gentænkt, når en ny ejer forhåbentligt snart overtager stedet. Der ligger mange potentialer i bundet til stedet, men også mange hensyn at tage, hvis man vil bevare det ’sommerfuglestøv’, som gør Astronomisk Observatorium Brorfelde til et helt særligt sted.

 

 

 

 

 

 

 

 


Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen

Arkitekt MAA

Læs alle Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen s indlæg

Følg bloggen via RSS