18:03 / 11. juni 2013
Anatomisk Institut

Anatomisk institut er tegnet af arkitekt og kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob og opført i 1942. Bygningen indgår som en del af Universitetsparken i København ved Tagensvej og Nørre Allé, som består af Tandlægehøjskolen, Farmaceutisk Højskole og Anatomisk Institut, fra perioden 1938-42 og alle tegnet af Gottlob. Gottlobs grundidé med Universitetsparken var at placere de travertinbeklædte bygninger orienteret mod trafikårerne, hvor bygningerne grupperer sig løst og ligger som lyse, lette pavilloner i parken med et stort åbent, grønt rum mellem sig. Siden tegnede han til Universitetsparken Institut for eksperimentel kirurgi og det store Egmont H. Petersens kollegium fra 1954-57. Bygningen huser i dag Datalogisk institut ved Københavns Universitet.

Anatomisk institut er det mest ekspressive bygningskompleks i parken. Hovedhuset er beklædt med travertin. Her bagved folder bygningen sig ud på næsten musikalsk vis med mindre voluminer i røde tegl, med rød indfarvet fuge; Auditoriebygninger med kobberinddækkede, muslingeformede tage; opskudte, store ovenlys omkranset af terrasser med hvidmalet, filigranværn og en rig detaljering overalt. I det indre har Gottlob arbejdet med en bemærkelsesværdig, varieret bearbejdning af alle rum, forbindelser og overflader; En række differentierede trappeforløb og trapperum; vindfang og forbindelsesrum der inviterer og tager i mod; ovenlys, sidelys, indirekte og direkte lys; forskellige træbeklædninger og en markant farvesætning.

Anatomisk institut er et meget fint eksempel på dansk funktionalisme. Bygningen fremstår overordentligt velbevaret i såvel eksteriør med sin relation til Universitetsparken og de øvrige bygninger som i sit interiør, hvor overflader, detaljering, farvesætning og store dele af det nagelfaste inventar står velbevaret. Her hersker en særlig stemning, måske opstået i mødet mellem et så helstøbt, sammenhængende og velbevaret bygningsværk og dets imødekommenhed overfor nutidens nye programmering og behov. Det er opmuntrende at se, at et bygningsværk, der er så stærkt i sit udsagn og hviler så meget i sig selv, har fået lov at stå så uspoleret selvom det ikke er fredet. Netop den velbevarede bygnings helstøbte karakter og rige bearbejdning gør den nærværende og relevant i dag til trods for tiders skiftende behov.

 

 

 

 

 

Tekst og fotografier af Albert Algreen-Petersen


Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen

Arkitekt MAA

Læs alle Laura Boelskifte & Albert Algreen-Petersen s indlæg

Følg bloggen via RSS